Ses vi på Scanpack messen 22.-25. oktober

Grathwol A/S vil igen i år være at finde på Scanpack messen i Göteborg. På Scanpack 2024 kan du opleve alt hvad der sker i emballageindustrien.

Skandinaviens største emballagemesse

Grathwol er naturligvis med når 400 udstillere tager til Göteborg for at bruge fire skønne dage med at vise nyheder, vidensdele og tale en masse om emballagemuligheder.

Mød Grathwol på stand F02:61

Få en gratis billet til Scanpack til dig og dine kollegaer

Gå ikke glip af Skandinaviens største emballagemesse. Du kan hente en gratis billet til både dig og dine kollegaer, så du ikke går glip af årets messe.

Grathwol deltager ved Packnorth Award 2024

Vi er meget stolte af vores nye låg produceret i PET. For det utrænede øje er det måske ikke så imponerende, men for dem af os der arbejder med emballage til hverdag, ved vi, at det ikke tidligere har været muligt at producere et låg i PET der gnidningsfrit kunne gå på en dåse af samme materiale.

Flot, genanvendt og nemmere at håndtere er nøgleordene

Udover et meget flot udtryk, så er vores PET låg produceret med 50% genanvendt plast. At de to dele, bund og låg, er produceret i samme materiale gør også genanvendelsesprocessen lettere da der ikke er behov for at adskille de to inden genanvendelse.