Historien om Grathwol – siden 1935

Virksomheden Grathwol har ikke altid ligget i Karlslunde, men taget sit udspring i Rudersdal i Holte. Læs med her hvis du vil vide mere om historien om Grathwol

Virksomheden Grathwol har sit udspring i midten af 1930erne, Kay R. Grathwol’s forældre drev en købmandsbutik i Rudersdal i Holte. Ejendommen ligger den dag i dag på Kongevejen 482 i Holte.

Kay R. Grathwol overtog senere butikken, men da 2. verdenskrig kom på tværs, besluttede han sig for at afhænde butikken og starte som emballagegrossist i glas i 1941. Han fik oparbejdet en stor forretning, hvor han importerede fra Canada, Frankrig og europæiske lande. Han var leverandør af ølflasker til de danske bryggerier. Han drev virksomheden først fra privaten, siden fra et kontor på Østerbro og senere fra kontoret i Dr. Tværgade.

Kay R. Grathwol var en ihærdig iværksætter, som cyklede rundt til kunderne i København med en mappe med prøveflasker på styret. Om eftermiddagen var han på kontoret og håndterer ordrer og regnskaber.

Da Kay R. Grathwol døde i 1955 blev virksomheden overtaget af en familie Chrom, som drev den frem til 1990, hvor den blev overtaget af den nuværende ejer Erik Bang Christensen. Samtidig blev Ulla Ramsing ansat som adm. Direktør.

I 1991 blev pladsen for trang og virksomheden flyttede fra lokalerne i Dr. Tværgade (med lager i Valby) til Glosemosevej i Glostrup. Virksomheden havde på det tidspunkt 3 medarbejdere.

I 2005 var lokalerne igen for små og flyttede 3.500 m2 store lokaler i Karlslunde. Virksomheden var i mellemtiden vokset til 14 ansatte. I 2019 er der tilføjet yderligere 1.400 m2 ekstra lager til de eksisterende bygninger.